BESTYRELSE
Formand Camilla Martens
Kasserer Ib Sk. Jørgensen
Sekretær Helle Jensen
Bestyrelsesmedlem Martin Kløvested
Bestyrelsesmedlem Brian Brockdorf Sørensen
HISTORIE
KETTINGE MOTIONSCENTER.
I 1994 blev der etableret et Motionscenter, som i 2004 yderligere er blevet udvidet med lokale til opvarmning. I 2005 er der foretaget total udskiftning af motionsmaskinerne, idet der blev indkøbt nye maskiner fra TECHNOGYM (Element). Maskinerne er leveret af PEDAN i Køge.
I 2006 blev et omklædningsrum inddraget i Motionscentret, i dette rum blev nye kredsløbsmaskiner placeret. Nu er der i rummet boksebolde m.v.
I 2013 blev Motionscentret igen udvidet med en pavillon på 105 m2, hvor nu alle holdaktiviteter blev samlet. Pavillon fra 2010 bruges herefter alene til spinning.
I 2016 bliver de bestående spinningcykler udskiftet til de nuværende. I 2023 blev samtlige spinningscykler udskiftet til den nyeste model.
I 2018 bliver der igen udvidet med en pavillon på 125 m2. I denne pavillon er der samtalerum, rum til ro- og kajakmaskiner, afspænding, toilet og ikke mindst et stor BØRNERUM så medlemmerne kan tage barn/børn med i Motionscentret,
I 2021 bliver der foretaget komplet udskiftning af samtlige kredsløbsmaskiner til den nyeste type fra Technogym, leveret af Pedan i Køge. Der er i 2022 indkøbt yderligere nye maskiner.
Alle udvidelser samt indkøb af maskiner er finansieret af opsparede midler fra medlemmerne i Motionscentret.
Den 1. januar 2025 er Kettinge Motionscenter overdraget til en selvstændig forening og bestyrelse.